Sådan får du den orgasme du fortjener

af Kristine Frisenfeldt Horn den 16/07/2013

i Artikler om sex og orgasme

Hver anden onsdag aften. Efter tøjvask og afhentning af to børn til håndbold og badminton. Lige før vi sejner af træthed…

Sker det magiske at vi kvinder forvandles til lidenskabelige sensuelle væsener, der glemmer tid og sted og giver os hen til lidenskabelig elskov med vores elskede. Det resulterer som det naturligste i en sprudlende orgasme – eller to.

Derefter lægger du hovedet på puden og nyder en god nats søvn, mens de sunde hormoner gør deres arbejde i din krop.

Kender du det?

Nej. Det gør jeg heller ikke.

Men når nu orgasme er et af de bedste værktøjer til at holde humøret højt og doktoren fra døren – for ikke at tale om gnisten i parforholdet. Hvad gør man så?

Prioriter din orgasme lige så højt som motion og sund kost

Orgasmen er uden tvivl den enkeltfaktor, der har størst betydning for din livskvalitet. Alligevel er det mindfulness, sund kost og motion der kaprer vores tanker, når vi skal beskrive begrebet “velvære”.

Vi vælter spelt og økologiske blåbær ned i indkøbsvognen, mens vi forsøger at klemme både løbetur og meditation ind i hverdagen.

Men hvorfor skærer vi ikke ind til benet og tager fat dér hvor det virkelig batter på lykkefølelsen?

Hvad vil der ske, hvis vi for en gang skyld prioriterede vores seksuelle velvære højere end rene løbesokker og langtidshævede boller?

Prøv det af på dig selv.

Lov dig selv een orgasme om dagen i en uge. Bare een orgasme – bare een uge – og se hvad der sker med din søvn og dit humør. Jeg er sikker på at du vil mærke en forskel.

Hvordan får du orgasmen og dermed sundheden ind i dit liv på en effektiv og overskuelig måde?

Men jeg kan ikke koncentrere mig. En orgasme kræver at mine tanker ikke flyver afsted til vasketøj og ubesvarede emails.

Løsningen behøver ikke at være så langt væk som det nogen gange kan føles. En vibrator der giver dig magten over dine orgasmer burde være at finde i enhver moderne kvindes natbordsskuffe. Ja, det lyder måske lidt køligt at vejen til et bedre sexliv er en tryllestav, der aldrig svigter.

Men fakta er, at så snart du får nem adgang til den orgasme du fortjener, får du mere overskud i hverdagen til alt det du gerne vil.

Og nej. At give sig selv en orgasme er ikke “det næstbedste” eller “andenrangs sex”. Det er en vigtig del af det at have et sundt sexliv. Hvis du er i tvivl, så læs verdens førende sexolog; Betty Dodson‘s bog Sex for One. (nej, jeg tjener ikke noget, hvis du downloader bogen).

Snyd dig til et bedre sexliv

Hvad kommer først hønen eller ægget? Smiler man når man er glad – eller bliver man glad af at smile? Det klassiske paradoks, der hver gang viser sig at virke begge veje.

Nogle kalder det “fake it til you make it”. De sætter benene i løb med viljen – og det starter en positiv spiral. Fordi når kroppen bruger energi er resultatet mere energi.

Lige så simpelt er det med sexlivet. Prioriterer du dine orgasmer resulterer det i et bedre sexliv – ikke bare for dig, men også for din partner. Og hvorfor skulle det ikke være sådan? Når vi vedligeholder vores evner, hvad enten det er krydsord eller orgasmer så gælder det at øvelse gør mester.

Om ikke andet, så gør det for din bækkenbunds eller partners skyld

Inkontinens fylder muligvis lige så meget (lidt?) i din hverdag som dine tanker om pension. Men for begge dele gælder, at hvis ikke du forbereder dig er det pludselig for sent. Din bækkenbund har brug for din opmærksomhed nu.

Så om ikke andet, så snig orgasmerne ind i dit liv som en del af din styrketræning.

Og din krop vil belønne dig – ikke bare med at holde tena-bleerne fra døren eller give dig en bedre kropsholdning. En stærk bækkenbund betyder at du vil have en langt bedre føling med dit underliv og dermed være en bedre elsker – til fordel for ikke bare dig selv.

 

{ 0 kommentarer… tilføj en nu }

Skriv en kommentar

Forrige indlæg:

Næste indlæg: