“Nothing comes entirely by itself…” lyder det i reklamerne fra Kondomeriet i Norge – og bedre kan det vel ikke siges. (forøvrigt en must-see på youtube , hvis du en dag finder tid ;-)) Og næst efter dildoen er vibratoren nok det mest anvendte værktøj, når det kommer til sex.
Alle vibratorer indeholder en motor, der producerer vibrationer til at stimulere din krop. Men vibrationerne kan føles meget forskelligt afhængig af vibratorens udformning og hvor på kroppen du bruger den. Og da smag og behag er forskellig får du her en guide til hvad du skal overveje, før du trykker på købsknappen.
For hvad kendetegner egentlig dit bud på en god vibrator?
1) Motoren – det er det indre, der tæller
Motoren er udgangspunktet for vibrationerne, så lad os starter dér. Men det er også vigtigt hvordan vibrationerne fra motoren transporteres hen til dig. Hvis dette gøres forkert, kan vibrationerne ende i den forkerte ende af vibratoren eller måske bare ende som varme inden i vibratoren, inden de når dig.
Motoren og vibratorens indre design er nok de vigtigste komponenter i en god vibrator – altså det du ikke kan se på produktbillederne på nettet. Her er du nødt til at stole på producenten – eller andre brugeres reviews, for en dårlig motor kan ikke reddes med en fin indpakning og branding.
Så se dig omkring og lyt til andre brugeres anmeldelser.
2) Vibrationerne – fra blid brise til bragende bølgebrus
De simpleste vibratorer har et enkelt vibrationsniveau – andre har flere – måske endda varierende rytmer. Vibrationerne har to variationer – de kan være kraftigere eller svagere (udsvinget) og de kan være hurtigere eller langsommere (hastigheden). Begge dele har en betydning for hvordan vibrationerne føles. På forhånd kan det dog være svært at forestille sig hvad man synes om, så prøv dig frem, men vær opmærksom på at der er mange muligheder.
Generelt kan man sige at jo tungere materialer (fx. metal i stedet for plast) jo kraftigere vibrationer kan vibratoren levere.
3) Strømkilde – batteri eller ledning?
Vibratorer – eller rettere motoren i dem – har brug for strøm, der kommer fra een ud af tre strømkilder; udskiftelige batterier, opladbart batteri eller lysnettet. De har alle fordele og ulemper. De batteri-drevne vibratorer kan tages med i teltet, dametoilettet eller hvor du ellers ikke lige har adgang til en stikkontakt. Til gengæld er du afhængig af at der er strøm på batterierne, når du skal bruge den.. Det er ikke i forbindelse med sex at man har lyst til at “stoppe mens legen er god…”
Hvis vibratoren trækker strøm fra lysnettet er du så at sige bundet til væggen – og det er ledningens længde, der afgør din bevægelsesfrihed. Til gengæld kan denne type vibratorer give langt kraftigere vibration, end det er muligt at opnå med de batteridrevne modeller. Desuden kan den ligge i skuffen, når den ikke er i brug – for det er trods alt de færreste, der sætter pris på at have legetøjet liggende til opladning ved siden af iPhone og bærbar.
4) Vil du i bad med din vibrator?
De fleste vibratorer må ikke bruges i vand eller endda fugtige omgivelser, da elektricitet og vand normalt er et no-go. Men der findes nogle vandtætte vibratorer, hvor de elektriske komponenter er forseglet. De giver dig muligheden for at bruge dem i bruseren eller i poolen, hvis det er din plan.
De vandtætte vibratortyper er altid enten opladbare eller med udskiftelige batterier – aldrig med ledning til lysnettet.
5) Størrelsen – they say size doesn’t matter…??
Vibratorer findes så små at de kan fæstnes på spidsen af en finger… og i den anden ende af skalaen ball-top vibratoren, hvor bare hovedet er på størrelse med en tennisbold.
Generelt kan man sige, at hvis du vil have de rigtig kraftige vibrationer, så har størrelsen en betydning. Det kræver simpelthen noget tyngde og materiale at lave kraftige vibrationer.
Til gengæld for at den kræver sin plads i natbordsskuffen, er der sexologer der påstår at de aldrig har mødt en kvinde, der ikke kan få orgasme med en ball-top vibrator. Nogle forhandlere sælger endda denne type vibratorer med “orgasmegaranti – eller pengene tilbage”.
6) Design – badeand eller iPhone
De findes i et utal af udformninger, der giver dig forskellige anvendelsesmuligheder. Nogle er designet til klitoris, nogle til g-punktet, nogle er designet til brug under samleje osv.
Men udover funktionaliteten har designet også meget at sige for æstetikken – og dette er en ting man skal overveje. Fra uskyldige badeænder til de mest vulgære peniser. Fra billigt kina-crap til guldbelagte Apple-looking designer-dildoer. Du kan få det hele – men sørg for at vælge noget du føler dig godt tilpas med.
Så uanset funktionaliteten skal du helst kunne koncentrere dig om at nyde… uden at blive distraheret af at du har en grøn delfin liggende mellem benene.
7) Overfladen – der hvor du møder vibratoren
Sidst – men ikke mindst skal du overveje hvilke materialer du vil tillade i din nye vibrator. For det første kan overfladen have stor betydning for hvordan vibrationerne føles på din krop – silikone, plastik, latex – det føles ikke ens, men du må selv finde din favorit.
Og selvfølgelig skal hygiejnen også tænkes ind – hvilke muligheder er der for at gøre vibratoren ren? Vær kritisk og stil spørgsmål til forhandleren, hvis du er i tvivl.
God jagt og god fornøjelse
Jeg håber denne lille guide gav dig et indblik i vibrator-junglen, hvad enten du er ude efter “et lille udvalg” eller “den eneste ene”.