Blog

  • Hitachi Magic Wand: De hårde facts

    Hitachi Magic Wand: De hårde facts

    De hårde facts

    Hitachi Magic Wand er taget med på bloggen her på grund af dens historie og på grund af at det er den der oprindelig har lagt navn til den kategori af “Wands” vibratorer der findes på markedet i dag.

    Hitachi Magic Wand er betegnet som “The Cadillac of vibrators”. Den så dagens lys for over 40 år siden, og på selve apparatet er der stort set ikke ændret noget siden.

    Den har desværre aldrig fundet den store udbredelse i resten af verden da den er produceret til at køre på 110 V spænding og derved ikke er lovlig at sælge og benytte i andet end Nord Amerika. Hitachi gør sit for at deres forhandlere i USA ikke skal sælge ud af landet (kilde bl.a.: hemagicwandshop.com)

    Vibrationerne

    For Hitachi Magic Wand (HMW) taler den 40 år lange historie og brugernes anmeldelser for sig selv. Når over 90% af en gruppe an-orgastiske kvinder kan få orgasme med dette apparat for første gang i en rundkredsforsamling (Clinical Holistic Medicine: Teaching Orgasm for Females with …), så er man i en liga for sig selv.

    Hvordan bliver vibrationerne så til?

    Som det kan ses på billedet herunder så indeholder HMW en motor med en påmonteret fan, som driver en vægt monteret i massageapparatets aluminums hoved. Motoren er koblet direkte til de indkomne 110 V og ensrettet, så det betyder at motoren drives ved en DC spænding på 155 V. Kontakten vælger imellem en halv og dobbelt ensretning, som resulterer  i en hastighed på henholdsvis ca. 5000 og 6000 rotationer/minut i henholdsvis gear 1 og 2.

    På billedet herunder ses vægten inde i apparatets aluminiumshoved.

     

    Læs mere om hvorfor der er forskel på vibrationer: Vibrationsguide

    Læs mere om hvordan de forskellige målinger er foretaget: Målinger

    Hvad er der at se på graferne?

    På nedenstående graf kan du se acceleration- og displacement plottet som funktion af de to hastigheder som Hitachi Magic Wand har. Hvis du vil se og sammenligne lige netop den her graf for alle de testede vibratorer kan du se dem samlet her: Samlede grafer for vibrations test

    For Hitachi Magic Wand er displacement målt i størrelsesordenen 1100 um og accelerationen på henholdsvis 110 og 200 m/s^2 i gear 1 og 2. På de 4 nederste linjer kan man se at håndtaget ikke afgiver de store vibrationer og er derved behageligt at holde på i længden.

     

    På nedenstående tre grafer kan du se min og max værdier for henholdsvis hastigheder, lydmåling og accelerationsmåling for de testede vibratorer. Hitachi Magic Wand er oplyst til at have hastighederne 5000 og 6000 RPM. Som det ses ligger den meget tæt på disse værdier og der kan være lidt udsving fra den ene massager til den anden. Lydtryk ligger for de to hastigheder på henholdsvis 46 og 52 dB. Det er i den høje ende og kan ikke betegnes som lydløst (~<38 dB). På accelerationsgrafen kan man se at Hitachi Magic Wand har meget kraftige vibrationer ved begge hastigheder.

     

     

    Massagerens hoved

    Jeg er ikke klar over hvad materialet er, men det føles ret hårdt som en tynd plastic. Inden i den tynde plastic er der et skumindlæg som danner et blødt lag imellem aluminums hovedet og det tynde plastic hoved.

     

    Sikkerhed

    CE mærket

    CE mærket er det obligatoriske mærke vi bruger på produkter der skal sælges på markedet i EU. Det sikrer overensstemmelse med de respektive standarder der gælder for det pågældende produkt.

    Hitachi Magic Wand er ikke CE godkendt og derved ulovligt at sælge og benytte i EU, selv med en transformator påsat der er CE godkendt. Hitachi Magic Wand er lavet til at kunne sælges på det Nord Amerikanske marked som har 110 V spænding ved 60 Hz. I Europa har vi 230 V spænding ved 50 Hz.

    Læs mere om de krav der stilles før man må påsætte et CE mærke på et produkt: CE generelt

    Specifikationer

    • 110 V @ 60 Hz forsyning
    • 180 cm ledning med Amerikansk stik
    • 2 hastigheder
    • længde: 32 cm
    • vægt: 576 g

    De blødere værdier

    Brugeranmeldelser

    Amazon.com

    Climaximaal.nl (Hollandsk) (Udgået)

    Fordele

    • De 40 år gamle vibrationer er stadig ikke overgået.
    • Meget kraftige vibrationer.
    • UL godkendt (Amerikansk godkendelse).

    Ulemper

    • Ikke CE godkendt.
    • Kun to meget kraftige hastigheder (5000 og 6000 rotaioner/minut).
    • Lidt for kort og stiv ledning.
    • Ligger i den høje ende hvad larm angår.

    Anbefalinger

    • Massagerens hvide hoved er næsten umuligt at af-/påmontere, så hvis du skal bruge attachements, så køb dem der skal sidde uden på det hvide hoved og ikke metalhovedet. Dem der monteres direkte på metalhovedet til indvendig brug vil også virke for kraftige til de to hastigheder som Hitachi Magic Wand har.
    • Problematikken med de for kraftige vibrationer kan løses ved at købe en boks som variabelt kan justere ned for spændingen til massageren.

    Køb den her

    Ca. pris i EU 999 DKR (134 €)

    Da det ikke er lovligt at sælge og benytte et Hitachi Magic wand apparat i EU har vi valgt ikke at henvise til en forhandler. Vi anbefaler derfor en af de andre anmeldte vibratorer som er lovlige at benytte i EU.
  • Vibrationsguiden: Din manual til vibratoren

    Vibrationsguiden: Din manual til vibratoren

    Orgasme og vibratorer: Hvorfor er der forskel på hvor godt vibrationerne fungerer? Hvad adskiller dem fra hinanden?

    Acceleration

    Normalt når der tales om vibrationer og man vil måle dem, så er det accelerationen [m/s^2] (hastigheden hvormed hastigheden ændres) der måles. Det vil sige, hvor hurtigt accelerere såvel som decelerere massagerens hovede under bevægelse. Der er tale om en sammensat måling der giver et overblik over cirka hvor kraftig vibrationen vil opfattes. Ulempen ved en sammensat måling er at f.eks. en måling på 100 m/s^2 vil kunne opstå både ved 100 RPM og displacement på 2000 um såvel som 2000 RPM og displacement på 100 um, til trods for at de to målinger ikke vil opfattes ens af en bruger. Derfor er både amplitude og rotationshastighed også medtaget i testene.

    Amplitude

    Hvordan  vibrationerne opfattes vil afhænge meget af den amplitude (udslag) som massageapparatets hoved giver. Det er her på siden benævnt med det engelske ord displacement og måles i mikro meter [um].

    Rotationshastighed

    Endelig er selve rotationshastigheden af motoren [RPM] og derved hvor mange “slag” i minuttet at massagerens hoved rammer med, have stor betydning for din opfattelse af hvordan vibrationen påvirker.

    Hastighed

    En fjerde type måling som også har indflydelse på vibrationen er selve hastigheden af bevægelsen [m/s], den har vi valgt at se bort fra i den her test hvor vi kun koncentrerer os om de tre første som vi har vurderet har den største betydning for vibrationens beskaffenhed.

    Når du skal tyde tal og grafer vil det derfor være især accelerationen du skal se på. Displacement er især taget med fordi at en stor forskel i displacement målingen vil gøre at man opfatter vibrationen meget forskelligt.

    Hvilken type vibration der foretrækkes i forbindelse med at opnå orgasme, det vil selvfølgelig altid være individuelt bestemt. Vi har her på siden forsøgt at beskrive forskellene på de forskellige Magic Wands ved kvalitative målinger så du har mulighed for selv at vurdere hvilken Magic Wand der passer dig og dit behov bedst.

  • Orgasme er et hysterisk anfald: Sådan blev vibratoren til

    Orgasme er et hysterisk anfald: Sådan blev vibratoren til

    Lidt om orgasmens historie.
    Helt tilbage til de antikke Grækenland har kvinder fået stillet diagnosen “hysteria”, som oftest var det jomfruer, nonner, enker og i sjældnere tilfælde gifte kvinder, der fik diagnosen.

    Symptomerne var ifølge 1900-tallets medicinske litteratur; mathed, nervøsitet, seksuel lyst, søvnløshed, tyngdefornemmelse i maven, muskelkramper, åndenød, irritabilitet, manglende appetit på mad eller sex og “tendens til at være besværlig”.

    Behandlingsformerne var lige så farverige som symptomerne, fx. var massage med vand populært i 1860.

    Men den bedste behandlingsform var i 1900-tallet ugentlig “bækken massage” af enten en læge eller jordemoder og ofte ved hjemmebehandling indtil kvinden opnåede et “hysterisk anfald” (orgasme).

    På dette tidspunkt opfandt man chaiselongen, hvor den kvindelige patient kunne ligge behageligt, mens der stadig var god adgang for “behandleren”.

    Hjemmebehandlingen kunne tage timer og det var ikke ualmindeligt at man indrettede private rum i boligen, hvor behandlingen kunne foretages.

    I 1873 blev den første elektriske vibrator benyttet til behandling af hysteria. Og da det i det 20. århundrede blev almindeligt med elektricitet i hjemmet var det vibratoren, til hjemmebehandling, der var et af de første apparater på markedet. 9 år før støvsugeren og 10 år før det elektriske strygejern.

    I en reklame for elektriske apparater fra 1918 er der et billede af en transportabel vibrator med tilbehør med teksten; “Meget brugbar og tilfredsstillende for hjemlig behandling”.

    Filmen “Hysteria” fra 2011 fortæller historien om den unge læge, Mortimer Granville, der opfinder vibratoren. En kærlighedskomedie, der helt sikkert er værd at bruge en aften på.

     Læs også: Tips til kvinders orgasme

  • Vibrator: Hvilken er bedst

    Vibrator: Hvilken er bedst

    Der findes et væld af forskellige typer vibratorer på markedet – og et nærliggende spørgsmål vil være: “Hvilken er bedst?”

    Svaret er dog ikke så lige til, for det afhænger selvfølgelig af hvilken stimulation du finder behagelig og det ved kun du. Som kvinder er vi forskellige.

    Når det er sagt er der een vibratortype, der lige siden den kom frem for 40 år siden bliver ved med at være den mest populære blandt verdens kvinder; ball-top vibratoren også kendt som en “magic wand vibrator”.

    Ball-top vibratoren blev introduceret på det amerikanske marked af firmaet Hitachi. Egentlig var Hitachi Magic Wand, produceret som et massageapparat til ømme muskler, men at dens salgs-succes fortæller at de amerikanske kvinder hurtigt fandt ud af at den er ekstremt velegnet til en helt anden form for massage.

    Den legendariske butik Good Vibrations fra 1977, een af de første med særlig fokus på kvinders seksualitet påstår stadig at Hitachi Magic Wand er deres absolut bedst sælgende vibrator.

    Ball-top vibratoren er en meget kraftig klitorisvibrator og selvom den er den mest populære vibrator verden over, behøver den ikke være netop din favorit. Prøv dig frem og lad din lyst guide dig.

  • Orgasme: Hvad er egentlig en orgasme?

    Orgasme: Hvad er egentlig en orgasme?

    Der findes mange mere eller mindre kliniske og fantasifulde forklaringer på hvad en orgasme er. Ofte beskrives orgasmen som det seksuelle klimaks. Jeg er i grunden ret uenig – sex er ikke jagten på orgasmen.

    Men at kende sin krop og dens virkemåder så godt, at man kan få en orgasme, hvis man har lyst til een, giver en frihed som er værd at jagte.

    Der findes et utal af typer af orgasmer klitorisorgasme, vaginalorgasme, mulitorgasme, sprøjteorgasme osv osv. Sågar hørte jeg engang om en næse-orgasme… bedre kendt som et nys. Men fælles for dem alle er at de indeholder ophidselse, plateau, orgasme og afslapning.

    Ophidselsen og plateau

    Under ophidselsen opbygges der en muskelspænding. Det er oftest omkring klitoris og skeden, men i virkeligheden er hele kroppen en erogen zone. Og med erogen zone mener jeg et område, hvor man kan opleve seksuel stimuli, dvs. hvor man kan opbygge den muskelspænding, der sker under ophidselsen.

    Knæer, fingre, tæer, øreflip eller navle. Nogle har sine naturlige præferencer, men hvis man har tid og lyst kan man gøre det til en sport at udvikle nye erogene zoner på sin krop. Træne dem – ligesom biceps og mavemusklerne får en tur i fitness centeret.

    A pro pro fitness center… så er det velkendt at nogle kvinder får spontane orgasmer, når de styrketræner. Et tydeligt tegn på at hele kroppen er en erogen zone – så det ikke kun er muskelspændinger omring klitoris og vagina, der kan resultere i orgasme.

    Under ophidselsen sker der nogle fysiske ting med din krop – dit åndetræt bliver hurtigere og din puls stiger. Nogle sætter lyd på det tunge åndedræt og det kan faktisk være et trick til denne fase af orgasmen. At sætte lyd på med vilje. Hvis man er vant til at holde igen med lyder, kan det være lidt distraherende til at starte med, men her gælder “fake-it-til-you-make-it” i høj grad. Sæt lyd på – støn, sig “aaaah” og hvad du ellers kan finde på. Det hjælper faktisk din krop til at blive ophidset.

    Ligesom du bliver i godt humør af at smile – bliver du ophidset af at spænde musklerne og evt. sætte lyd på – hvis ellers du ikke finder det distraherende.

    Orgasme og afslapning

    Efter muskelspændingen, som kan vare fra få sekunder til rigtig rigtig mange minutter – måske endda timer, hvis vi tæller det hele med – kvitterer kroppen (måske) med en spontan rytmisk sammentrækning af musklerne i underlivet.

    Samtidig frigives flere forskellige meget høje doser signalstoffer på een gang i hjernen. Fx. endorfiner, der er kroppens belønningsmiddel og hormonet oxytocin, der får dig til at føle dig afslappet. Oxytocin er populært sagt modsætningen til cortisol – stresshormet. Når det ene kommer på banen skubbes det andet ud. Signalstofferne flyder også i kroppen i de tidligere faser af orgasmen – men i meget høje doser lige inden afslapningen.

    Så ja – vi vil selvfølgelig gerne have orgasme. Det er både sundt og dejligt. Men det kan ikke understreges nok – at ligesom i livet opnår du ikke lykken ved at jagte den.

    Lykke såvel som orgasme kommer, når vi har travlt med at nyde. Nyde din krop eller en andens. Når du giver slip på hæmningerne og bare nyder.

    Så opskriften på orgasme? Læn dig tilbage (mentalt) og nyd – nyd – nyd…

     

  • Sådan får du den orgasme du fortjener

    Sådan får du den orgasme du fortjener

    Hver anden onsdag aften. Efter tøjvask og afhentning af to børn til håndbold og badminton. Lige før vi sejner af træthed…

    Sker det magiske at vi kvinder forvandles til lidenskabelige sensuelle væsener, der glemmer tid og sted og giver os hen til lidenskabelig elskov med vores elskede. Det resulterer som det naturligste i en sprudlende orgasme – eller to.

    Derefter lægger du hovedet på puden og nyder en god nats søvn, mens de sunde hormoner gør deres arbejde i din krop.

    Kender du det?

    Nej. Det gør jeg heller ikke.

    Men når nu orgasme er et af de bedste værktøjer til at holde humøret højt og doktoren fra døren – for ikke at tale om gnisten i parforholdet. Hvad gør man så?

    Prioriter din orgasme lige så højt som motion og sund kost

    Orgasmen er uden tvivl den enkeltfaktor, der har størst betydning for din livskvalitet. Alligevel er det mindfulness, sund kost og motion der kaprer vores tanker, når vi skal beskrive begrebet “velvære”.

    Vi vælter spelt og økologiske blåbær ned i indkøbsvognen, mens vi forsøger at klemme både løbetur og meditation ind i hverdagen.

    Men hvorfor skærer vi ikke ind til benet og tager fat dér hvor det virkelig batter på lykkefølelsen?

    Hvad vil der ske, hvis vi for en gang skyld prioriterede vores seksuelle velvære højere end rene løbesokker og langtidshævede boller?

    Prøv det af på dig selv.

    Lov dig selv een orgasme om dagen i en uge. Bare een orgasme – bare een uge – og se hvad der sker med din søvn og dit humør. Jeg er sikker på at du vil mærke en forskel.

    Hvordan får du orgasmen og dermed sundheden ind i dit liv på en effektiv og overskuelig måde?

    Men jeg kan ikke koncentrere mig. En orgasme kræver at mine tanker ikke flyver afsted til vasketøj og ubesvarede emails.

    Løsningen behøver ikke at være så langt væk som det nogen gange kan føles. En vibrator der giver dig magten over dine orgasmer burde være at finde i enhver moderne kvindes natbordsskuffe. Ja, det lyder måske lidt køligt at vejen til et bedre sexliv er en tryllestav, der aldrig svigter.

    Men fakta er, at så snart du får nem adgang til den orgasme du fortjener, får du mere overskud i hverdagen til alt det du gerne vil.

    Og nej. At give sig selv en orgasme er ikke “det næstbedste” eller “andenrangs sex”. Det er en vigtig del af det at have et sundt sexliv. Hvis du er i tvivl, så læs verdens førende sexolog; Betty Dodson‘s bog Sex for One. (nej, jeg tjener ikke noget, hvis du downloader bogen).

    Snyd dig til et bedre sexliv

    Hvad kommer først hønen eller ægget? Smiler man når man er glad – eller bliver man glad af at smile? Det klassiske paradoks, der hver gang viser sig at virke begge veje.

    Nogle kalder det “fake it til you make it”. De sætter benene i løb med viljen – og det starter en positiv spiral. Fordi når kroppen bruger energi er resultatet mere energi.

    Lige så simpelt er det med sexlivet. Prioriterer du dine orgasmer resulterer det i et bedre sexliv – ikke bare for dig, men også for din partner. Og hvorfor skulle det ikke være sådan? Når vi vedligeholder vores evner, hvad enten det er krydsord eller orgasmer så gælder det at øvelse gør mester.

    Om ikke andet, så gør det for din bækkenbunds eller partners skyld

    Inkontinens fylder muligvis lige så meget (lidt?) i din hverdag som dine tanker om pension. Men for begge dele gælder, at hvis ikke du forbereder dig er det pludselig for sent. Din bækkenbund har brug for din opmærksomhed nu.

    Så om ikke andet, så snig orgasmerne ind i dit liv som en del af din styrketræning.

    Og din krop vil belønne dig – ikke bare med at holde tena-bleerne fra døren eller give dig en bedre kropsholdning. En stærk bækkenbund betyder at du vil have en langt bedre føling med dit underliv og dermed være en bedre elsker – til fordel for ikke bare dig selv.

     

  • Artikel: 7 ting du skal overveje, når du køber en vibrator

    Artikel: 7 ting du skal overveje, når du køber en vibrator

    “Nothing comes entirely by itself…” lyder det i reklamerne fra Kondomeriet i Norge – og bedre kan det vel ikke siges. (forøvrigt en must-see på youtube , hvis du en dag finder tid ;-)) Og næst efter dildoen er vibratoren nok det mest anvendte værktøj, når det kommer til sex.

    Alle vibratorer indeholder en motor, der producerer vibrationer til at stimulere din krop. Men vibrationerne kan føles meget forskelligt afhængig af vibratorens udformning og hvor på kroppen du bruger den. Og da smag og behag er forskellig får du her en guide til hvad du skal overveje, før du trykker på købsknappen.

    For hvad kendetegner egentlig dit bud på en god vibrator?

    1) Motoren – det er det indre, der tæller

    Motoren er udgangspunktet for vibrationerne, så lad os starter dér. Men det er også vigtigt hvordan vibrationerne fra motoren transporteres hen til dig. Hvis dette gøres forkert, kan vibrationerne ende i den forkerte ende af vibratoren eller måske bare ende som varme inden i vibratoren, inden de når dig.

    Motoren og vibratorens indre design er nok de vigtigste komponenter i en god vibrator – altså det du ikke kan se på produktbillederne på nettet. Her er du nødt til at stole på producenten – eller andre brugeres reviews, for en dårlig motor kan ikke reddes med en fin indpakning og branding.

    Så se dig omkring og lyt til andre brugeres anmeldelser.

    2) Vibrationerne – fra blid brise til bragende bølgebrus

    De simpleste vibratorer har et enkelt vibrationsniveau – andre har flere – måske endda varierende rytmer. Vibrationerne har to variationer – de kan være kraftigere eller svagere (udsvinget) og de kan være hurtigere eller langsommere (hastigheden). Begge dele har en betydning for hvordan vibrationerne føles. På forhånd kan det dog være svært at forestille sig hvad man synes om, så prøv dig frem, men vær opmærksom på at der er mange muligheder.

    Generelt kan man sige at jo tungere materialer (fx. metal i stedet for plast) jo kraftigere vibrationer kan vibratoren levere.

    3) Strømkilde – batteri eller ledning?

    Vibratorer – eller rettere motoren i dem – har brug for strøm, der kommer fra een ud af tre strømkilder; udskiftelige batterier, opladbart batteri eller lysnettet. De har alle fordele og ulemper. De batteri-drevne vibratorer kan tages med i teltet, dametoilettet eller hvor du ellers ikke lige har adgang til en stikkontakt. Til gengæld er du afhængig af at der er strøm på batterierne, når du skal bruge den.. Det er ikke i forbindelse med sex at man har lyst til at “stoppe mens legen er god…”

    Hvis vibratoren trækker strøm fra lysnettet er du så at sige bundet til væggen – og det er ledningens længde, der afgør din bevægelsesfrihed. Til gengæld kan denne type vibratorer give langt kraftigere vibration, end det er muligt at opnå med de batteridrevne modeller. Desuden kan den ligge i skuffen, når den ikke er i brug – for det er trods alt de færreste, der sætter pris på at have legetøjet liggende til opladning ved siden af iPhone og bærbar.

    4) Vil du i bad med din vibrator?

    De fleste vibratorer må ikke bruges i vand eller endda fugtige omgivelser, da elektricitet og vand normalt er et no-go. Men der findes nogle vandtætte vibratorer, hvor de elektriske komponenter er forseglet. De giver dig muligheden for at bruge dem i bruseren eller i poolen, hvis det er din plan.

    De vandtætte vibratortyper er altid enten opladbare eller med udskiftelige batterier – aldrig med ledning til lysnettet.

    5) Størrelsen – they say size doesn’t matter…??

    Vibratorer findes så små at de kan fæstnes på spidsen af en finger… og i den anden ende af skalaen ball-top vibratoren, hvor bare hovedet er på størrelse med en tennisbold.

    Generelt kan man sige, at hvis du vil have de rigtig kraftige vibrationer, så har størrelsen en betydning. Det kræver simpelthen noget tyngde og materiale at lave kraftige vibrationer.

    Til gengæld for at den kræver sin plads i natbordsskuffen, er der sexologer der påstår at de aldrig har mødt en kvinde, der ikke kan få orgasme med en ball-top vibrator. Nogle forhandlere sælger endda denne type vibratorer med “orgasmegaranti – eller pengene tilbage”.

    6) Design – badeand eller iPhone

    De findes i et utal af udformninger, der giver dig forskellige anvendelsesmuligheder. Nogle er designet til klitoris, nogle til g-punktet, nogle er designet til brug under samleje osv.

    Men udover funktionaliteten har designet også meget at sige for æstetikken – og dette er en ting man skal overveje. Fra uskyldige badeænder til de mest vulgære peniser. Fra billigt kina-crap til guldbelagte Apple-looking designer-dildoer. Du kan få det hele – men sørg for at vælge noget du føler dig godt tilpas med.

    Så uanset funktionaliteten skal du helst kunne koncentrere dig om at nyde… uden at blive distraheret af at du har en grøn delfin liggende mellem benene.

    7) Overfladen – der hvor du møder vibratoren 

    Sidst – men ikke mindst skal du overveje hvilke materialer du vil tillade i din nye vibrator. For det første kan overfladen have stor betydning for hvordan vibrationerne føles på din krop – silikone, plastik, latex – det føles ikke ens, men du må selv finde din favorit.

    Og selvfølgelig skal hygiejnen også tænkes ind – hvilke muligheder er der for at gøre vibratoren ren? Vær kritisk og stil spørgsmål til forhandleren, hvis du er i tvivl.

    God jagt og god fornøjelse

    Jeg håber denne lille guide gav dig et indblik i vibrator-junglen, hvad enten du er ude efter “et lille udvalg” eller “den eneste ene”.

  • Europe Magic Wand: To nye anmeldelser – læs dem her

    Europe Magic Wand: To nye anmeldelser – læs dem her

    Europe_magic_wand_box

    Europe Magic Wand er  testet i to versioner. Den ene er modellen solgt til og med Marts 2013 og den anden efter. Du kan kende dem fra hinanden på deres serienummer som starter med henholdsvis 11xxxxx eller 13xxxxx.

    Find test af:

    Europe Magic Wand ny model solgt efter Marts 2013

    Europe Magic Wand ældre model solgt til og med Marts 2013